Opdateringer på Danmark set fra luften

Er der nye billeder online, eller opdateringer på vej, kan du læse det her.
admin
Administrator
Indlæg: 20
Tilmeldt: fre 8. feb 2013 16:07

Opdateringer på Danmark set fra luften

Indlægaf admin » fre 18. nov 2016 10:56

Kære alle

Som flere af jer måske allerede har bemærket, har vi fået en række mindre forbedringer på Danmark set fra luften:

- Billederne i venstre side på forsiden af Danmark set fra luften er blevet større, så det forhåbentlig er nemmere at se detaljerne på de enkelte billeder.
- Billederne i venstre side på forsiden af Danmark set fra luften har alle fået et lille farvet ikon svarende til farverne på nålene, der viser om det enkelte luftfoto allerede er placeret, eller om det endnu ikke har fået sin rette placering.
- Protokolsiderne kan atter flyttes, og den nye position gemmes som ”korrekt placeret.”
- Man har nu atter mulighed for at slette kommentarer og emneord, man selv har tilføjet.
- Mouseover-teksten på de enkelte nåle viser nu både billedets titel samt dets id (filnavn).
- Statistiksiderne har fået et mere læsevenligt layout.
- Man behøver ikke længere at flytte på en nål for at få åbnet boksen, hvor man kan gemme nålens nye placering. Boksen åbnes ved at klikke på det lille diskette-ikon (gem-ikon) nederst i højre hjørne af kortet.
Dette var alt for denne omgang. Hvis/når der igen bliver penge til videreudvikling, vil vi se på de øvrige ønsker til ændringer og forbedringer, som vi har modtaget.

Mette holder ferie, og er først tilbage d. 5. december. Hvis I skulle opdage fejl/problemer med de ændringer, der er foretaget, vil vi derfor bede jer skrive via: kontaktbiblioteket@kb.dk, så vi kan få behandlet henvendelserne hurtigst muligt.

I de kommende uger vil vi begynde at publicere nye billeder fra Sjælland inkl. hovedstadsområdet, Lolland-Falster samt omliggende øer. Vi holder jer selvfølgelig løbende opdateret med, hvad der er kommet online.

Med venlig hilsen

Stig og Britta
peterrust
Indlæg: 76
Tilmeldt: lør 10. jan 2015 21:37
Kontakt:

Re: Opdateringer på Danmark set fra luften

Indlægaf peterrust » fre 18. nov 2016 11:52

Hej

Det ser ud til at de nye tiltag virker efter hensigten, skønt med nogle gode store billeder ude til venstre, god ide med visning af filnavn på mouseover-teksten.

Tilbage til "Nyheder:"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst