Side 1 af 1

Nye billeder online

: fre 3. maj 2019 13:31
af Luftfotosamlingen
Kære alle

Vi publicerer lige nu Sylvest Jensen Luftfotos B-serie (byoptagelser) fra hele Jylland. Allerede nu er der kommet mere end 60.000 nye billeder online, og det tal vil vokse til mere end 80.000 nye billeder over det næste døgn.

Det betyder desværre også store forsinkelser på opdateringen af forsiden af Danmark set fra luften , hvilket giver det (desværre) velkendte problem med, at nåle, der er flyttet på de enkelte billeders landing pages (og gjort grønne), stadig står som røde nåle på samme sted som før på forsiden. Forsiden bør dog blive opdateret hen over weekenden, når den store publicering er endeligt afsluttet.

Med venlig hilsen

Mette

Re: Nye billeder online

: tors 13. jun 2019 20:42
af Steen
Kommer der flere byfotos, eller er alt nu online?
Jeg har været i gang med at orientere villaer i den østlige del af Esbjerg, og i nogle gader er alt fotograferet, medens andre overhovedet ikke er fotograferede, så jeg lurede på om der mangler billeder, eller om Sylvest bare er stoppet med at fotografere.

Mvh: Steen

Re: Nye billeder online

: fre 14. jun 2019 11:40
af Luftfotosamlingen
Kære Steen

Alt B-serie bø være online nu. Der kan være serier, hvor negativerne er gået til, og da der ikke er penge til at skanne positiver (prøvebilleder) i denne omgang, så kan der være serier, hvor der er en protokolside online, men ingen billeder. Det er nu ikke unormalt, at Sylvest Jensen Luftfotos B-serier ikke dækker alle veje/områder af en by - det er mere normen, at det kun er enkelte veje/områder, hvor alt er fotograferet. Jeg har kigget i vores interne registrant, og jeg kan se, at alle serier fra gader/veje i Esbjerg er skannet, så der er simpelthen ikke flere optagelser end dem, der nu er online.

Med venlig hilsen

Mette