Masser af blåt arbejde, Mette ;-)

Ønsker du hjælp til et billede med forkert eller ukendt lokalitet, kan det fremlyses her.
Brugeravatar
Paven
Indlæg: 121
Tilmeldt: tirs 30. jul 2013 13:52

Masser af blåt arbejde, Mette ;-)

Indlægaf Paven » ons 26. nov 2014 00:01

Kære Mette

Jeg har fundet nogle "blå djævle" i Jylland, som volder mig lige rigeligt nok med kvaler og hjernespat og har altså nu opgivet ævred. Mon jeg kan lokke dig til en spasuretær i Magasin (eller Daells Vareskur :D ), for om du måske kan spore nogle ekstra oplysninger dér?

Det drejer sig om følgende fotos:

H00805+033 på Thyholm - Friisland??
http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/im ... ject401192

DA00400+038 (jaja, igen en af de sat... DA-er ;) ) i Rødding - Sønderjylland! Mon?
http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/im ... ject366106

4 stk i H08257+037A-D. Placeret ved Bording/Ikast - hvorfor? Rest i serie ligger korrekt ved Vinderup helt oppe ved Limfjorden!
Det skulle være fotos af nogle nonners fristed/oase - det tror jeg sgutte på :? . Det ligner et begyndende sommerhusområde ud mod noget vistnok vestvendt vand?
På fotoet i linket ses i øvrigt i baggrunden en større (herre)gård i læ af meget skov!
http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/im ... ject403069


2 ens olieboringer i NKS+01528 placeret i Vinding n/v for Brædstrup, men den rigtige Vinding by i DK? Og hvilken Vinding by i DK har saltstrukturer i undergrunden?
http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/im ... ject323550

De to blå jordfotos i nk-serien (NKS+05693 v/Farsø og NKS+00241+a v/Ringkøbing) må vi nok lade stå, indtil der kommer flere fotos online plus til at Nordjylland engang også kommer "på"!

Så lige lidt pral 8-) med en svær dobbelteksponeret blå, jeg fik lagt perfekt på plads ved Harboøre:
http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/im ... ject404001

Sluttelig Mette - en fejlmelding vedr. Fyn! Der er noget galt med LLO og Scankort-serien ifølge statistik-siden. Hvor er de resterende 16 LLO-er og 946 Scankort-filer? - Elfenbenskysten igen :lol: ?

Hilsen og god tur i katakomberne ;)
Jens Peter
Luftfotosamlingen
Indlæg: 141
Tilmeldt: fre 19. jul 2013 12:54

Re: Masser af blåt arbejde, Mette ;-)

Indlægaf Luftfotosamlingen » ons 26. nov 2014 15:29

Kære Jens Peter

H00805+033: Hører ganske rigtig ikke til serien. Trods ihærdig jagt er det ikke lykkedes at finde den korrekte serie, så selvom jeg vil tro, billedet er optaget i Jylland, så er det nu flyttet til havet mellem Endelave, Samsø og Fyn.

DA00400+038: Hører til i området omkring Rødding, Sønderjylland. Der er desværre ingen oplysninger på bagsiden af prøvebilledet. Men på bagsiden af DA00400+032 er noteret: Gyvelagergård pr. Terp, Ø. Lindet. Billedet passer med gården på adressen: Terpvej 28, 6630 Rødding. DA00400+038 må være i nærheden. ;)

H08257+037A-D: Sct. Hedvig Søstrenes Feriehjem var skam ikke for søstrene selv. ;) Det var en feriekoloni, hvor børn kunne få et sommerophold. :D Men derudover var der absolut grund til forvirring! Som oftest når der er tale om flere optagelser af samme ejendom i slutningen af en af Sylvest Jensen Luftfotos H-serier, så er der tale om langt senere nyoptagelser. Altså "genbrug" af serienumre - desværre ofte optaget langt fra den oprindelige serie. Et kig i protokollen (vi ER i gang med at skanne H-protokollorne for Midtjylland, og forhåbentlig er de snart klar til publicering) kunne afsløre, at Købmand V. Jensen var bosat i Aa pr. Ebberup! Billederne står nu korrekt placeret på Helnæsvej, Brydegård, 5683 Haarby. 8-)

NKS+01528: Eneste oplysning i protokollen er ”Olieboring ved Vinding.” Men de nærliggende NKS-serier er optaget ved henholdsvis Fredericia og Hindsgavl, så det kan muligvis være Vinding ved Vejle? Ifølge artiklen Olie og gas i Den Store Danske var der olieboring ved Vinding: ”Gulf Refining Compagny, der havde overtaget indvindingsretten i 1938, fortsatte efter krigen med at lave dybe boringer over saltstrukturer i undergrunden ved Vinding og Gassum.” Men heller ikke her er altså angivet, hvilken Vinding der er tale om.

Med hensyn til de usynlige LLO og Scankort filer på Fyn, så har vi fundet fejlen, og den meldt til vores IT-folk. Så nu er der bare tilbage at vente. ;)

Med venlig hilsen

Mette
Luftfotosamlingen
Indlæg: 141
Tilmeldt: fre 19. jul 2013 12:54

Re: Masser af blåt arbejde, Mette ;-)

Indlægaf Luftfotosamlingen » tors 27. nov 2014 10:16

Kære Jens Peter

Så lykkedes det at få placeret DA00400+038: Vesterlundgård, Københovedvej 16, 6630 Rødding. 8-)

DA00400-serien er optaget på to filmruller og har 65 optagelser. Mange af dem er tilsyneladende nyoptagelser af tidligere fotograferede gårde. Efter en nærmere gennemgang af samtlige prøvebilleder i serien, fandt jeg et gårdnavn på bagsiden af DA00400-44 (Vester Skibelundgård), og ved hjælp af det - så kom DA00400-38 på plads. :)

Med venlig hilsen

Mette

Tilbage til "Billedfremlysning:"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst