Forkerte ejernavne på Sylvest Jensen billeder 1962

Ønsker du hjælp til et billede med forkert eller ukendt lokalitet, kan det fremlyses her.
jjlund
Indlæg: 3
Tilmeldt: tirs 17. feb 2015 17:47

Forkerte ejernavne på Sylvest Jensen billeder 1962

Indlægaf jjlund » søn 20. sep 2015 16:23

Er der andre end mig (arbejdsområde: Brejning sogn, 6971 Spjald), der har lagt mærke til, at Sylvest Jensens billedserie fra 1962 og måske også 1963 er forsynede med forkerte navne, ind imellem skal man to-tre ejendomme frem eller tilbage for at navnet passer.
I disse dage er der iøvrigt slet ingen billeder at se, kun tekst, når man søger på de enkelte billeder.
MVH. JJLund.
peterrust
Indlæg: 76
Tilmeldt: lør 10. jan 2015 21:37
Kontakt:

Re: Forkerte ejernavne på Sylvest Jensen billeder 1962

Indlægaf peterrust » søn 20. sep 2015 18:33

Hej
Det sker desværre tit i forskellige serier at navne er forskudt, den gælder både ældre og nyere serier overalt. Man skal derfor være meget omhyggelig med at studere billederne og ikke skele for meget til personnavne og ejendomsnavne ved placering, de kan jo rettes efterfølgende, sommetider skal hele serien rykkes og andre gange kun dele af en serie. :?
Der er desværre knas i kassen med hensyn til vise billeder, det har stået på siden Fredag eftermiddag. :(
Med venlig hilsen
Peter H. R. Jensen
Brugeravatar
Paven
Indlæg: 121
Tilmeldt: tirs 30. jul 2013 13:52

Re: Forkerte ejernavne på Sylvest Jensen billeder 1962

Indlægaf Paven » man 21. sep 2015 02:45

Hej alle og især dig Mette ;)

Disse nedbrud af billedservere (især i weekenden - vores aktivitet er jo dødsdømt i næsten 3 dage!) er efterhånden ved at gå os alle på. Kan du ikke få it-afdelingen til at indføre auto-genstart igen, som systemet gjorde tidligere? Se dit gamle indslag her:

29. okt. 2014
Kære alle

Hele sidste uge og igen i denne har jeg været i daglig kontakt med vores it-folk, og jeg lover jer, at de gør, hvad de kan for at afhjælpe problemerne med de mange nedbrud.

Efter åbningen af Midtjylland var problemet, at systemet ikke havde kraft nok til at håndtere de mange (nye) brugere og de deraf følgende mange søgninger. Men det problem blev afhjulpet, og det er ikke de mange brugere eller søgninger, der giver nedbrud nu.

Problemet nu er en ny (og hidtil ukendt) fejl i det bagvedliggende system. Vores it-folk arbejder på højtryk på at lokalisere fejlen, og de mener, at de vil have fundet en endelig løsning i løbet den kommende uge.

For at undgå lange nedbrud f.eks. over natten og i weekenderne har de nu sat systemet til automatisk genstart hver 3. time. Vi håber, at det kan løse de umiddelbare problemer indtil en varig løsning er fundet.

Med venlig hilsen
Mette



Lige en "bette" ting til mere, Mette. Det er utroligt generende for nat-arbejderen (mig :lol: ), at I laver backups (varer en god halv times tid!) både klokken 02, 03, 04 (og klokken 05?). Er det virkelig nødvendigt at gøre det 3-4 gange? Portalen er jo nærmest ubrugelig om natten! Gør det dog venligst som i "gamle dage" - én stor backup kl. 03!

Hilsen og på forhånd tak søde Mette ;)
Jens Peter

Ps. Jeg har oprettet emnet på hovedsiden under tekniske spørgsmål også, så flere ser det!
Luftfotosamlingen
Indlæg: 142
Tilmeldt: fre 19. jul 2013 12:54

Re: Forkerte ejernavne på Sylvest Jensen billeder 1962

Indlægaf Luftfotosamlingen » man 21. sep 2015 10:11

Kære alle

Problemet med forskudte data på serier fra Sylvest Jensen Luftoto skyldes, som jeg tidligere har skrevet, at vi indtaster data fra protokollerne og ikke fra bagsiden af prøvebillederne. Hvis der mangler et negativ, eller hvis der er flere negativer, end der er indførelser i protokollen, så vil den indtastede data forskubbes.

Når vi alligevel har valgt at indtaste fra protokollerne og ikke fra bagsiden af prøvebillederne, skyldes det økonomi. Det er langt mere tidskrævende (og derfor dyrere) at hente prøvebillederne fra magasinet, tage hvert bundt frem, sortere dem i numerisk rækkefølge, og så først begynde at taste, end det er at slå op i en protokol. Eftersom vi har et meget stramt budget, er det utrolig vigtigt at holde prisen nede, hvis vi skal have alle billeder online.

Det er derfor - som Peter skriver - vigtigt, at man ikke placerer billederne ud fra ejer- og gårdnavne, men bruger ortokortet fra 1954 i stedet. :)

Mht. til problemerne med de manglende billeder på Danmark set fra luften her i weekenden, så se svaret under Tekniske spørgsmål.

Med venlig hilsen

Mette

Tilbage til "Billedfremlysning:"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst