HUSK rettelse af stednavn ved omplacering !!!

Leder du efter billeder af købmandsbutikker, benzinstandere, frysehuse eller noget helt fjerde, så kan du dele din interesse her.
Erling Agesen
Indlæg: 23
Tilmeldt: ons 2. jan 2019 23:01

HUSK rettelse af stednavn ved omplacering !!!

Indlægaf Erling Agesen » tors 27. maj 2021 22:48

Billedserie AAL_01663 - 51 billeder, stednavn: Danmark, Jylland, Syvsten
Billedserie AAL_01664 - 50 billeder, stednavn: Danmark, Jylland, Ørsø

De 2 billedserier er på et tidligere tidspunkt af en anden bruger omplaceret (grøn nål) til områderne Halvrimmen / Arentsminde /Nr. Økse Enge /Nr. Økse Kær m.m. i Brovst sogn.

Vedkommende har dog ikke været opmærksom på samtidig at rette stednavnet i overensstemmelse med den endelige placering.
Det mener jeg er væsentligt, bl. a. fordi stedangivelserne vises under under miniaturebillederne i venstre kolonne på oversigtssiden.

Rettelse er nu foretaget.

Med venlig hilsen
Erling A.
Lars J. Helbo
Indlæg: 42
Tilmeldt: søn 10. feb 2019 19:27

Re: HUSK rettelse af stednavn ved omplacering !!!

Indlægaf Lars J. Helbo » fre 11. jun 2021 09:02

Teoretisk set ja; men når et billede er placeret korrekt, har man jo stedets koordinater. Ud fra geodatastyrelsens database burde det så være ret nemt at tilføje adresse, gadenavn, gadenummer osv. automatisk.
Jakobh
Indlæg: 7
Tilmeldt: man 8. apr 2019 09:10

Re: HUSK rettelse af stednavn ved omplacering !!!

Indlægaf Jakobh » tors 17. jun 2021 15:37

Hej Erling
Jeg kan godt huske at jeg flyttede bla. serien AAL_01664 på plads, da jeg hovedsageligt har koncentreret mine kræfter om Østvendsyssel. Jeg mener også, at de trivielle oplysninger med nutidige stednavne, vejnavne kan udelades. Men det er selvfølgelig træls/uheldigt, når de er direkte forkerte. Der har bare været utroligt mange serier (især fra Aalborg luftfoto) som er blevet lagt ud helt forkert fra bibliotekets side (identiske rutenumre på kortbladene er blevet forvekslet i stor stil http://www5.kb.dk/maps/kortsa/2012/jul/ ... ect555/da/? ) - jeg har lagt i tusindvis af billeder på plads som virkelig har skullet flyttes virkeligt langt, og så er der altså nok at gøre med musen. Placeringen må være vigtigst. Med et snuptag ville gis-databasefolkene på det kgl bibliotek kunne geokode alle punkter i databasen til nuværende stednavne og adresser (eller jeg kunne gøre det for dem - arbejder med den slags dagligt). Så det er også efter min mening lidt spild af tid at udfylde disse oplysninger manuelt med nutidige trivielle oplysninger.
Det, der kan være interessant at fylde på her, kunne være historiske informationer om adresser/vejnavne. Vejnavne og husnumre kan jo være blevet ændret over tid, og det kan man ellers kun finde oplysninger om i gamle adressebøger fra sognekommunernes tid - bøger som måske befinder sig på det lokalhistoriske arkiv. Disse historiske adresseoplysninger har vi ingen digital registrering af i dag (så vidt jeg ved). Jeg vil tro at det har været tænkt som hovedformålet med felterne.
Mvh Jakob Hassingboe
Erling Agesen
Indlæg: 23
Tilmeldt: ons 2. jan 2019 23:01

Re: HUSK rettelse af stednavn ved omplacering !!!

Indlægaf Erling Agesen » søn 20. jun 2021 22:04

Godaften Jakob,

Ja, rettelse af fejlplacerede billedserier er tidkrævende, og jeg kan godt følge dig i, at de trivielle oplysninger udelades; dog at KB's direkte forkerte stedoplysninger rettes.

Tanken om, at databasefolkene påfører nuværende stednavne, adresser m.v. på de korrekt placerede billeder er interessant. Man kan håbe på, at KB ”køber” den.

Som jeg husker, var der på landet ikke vejnavne og husnumre, da de fleste af Sylvest Jensens og Aalborg Luftfotos serier blev optaget, og derfor er – som du siger - det interessante de historiske informationer, herunder stednavn, ejers/beboers navn, evt. gårdnavn og matrikelnummer. Ejers navn kan ofte findes i de digitaliserede tingbøger, men det kræver hård manuelt arbejde.

Med venlig hilsen
Erling A.
Lars J. Helbo
Indlæg: 42
Tilmeldt: søn 10. feb 2019 19:27

Re: HUSK rettelse af stednavn ved omplacering !!!

Indlægaf Lars J. Helbo » man 21. jun 2021 12:38

Det er rigtigt, at man i mange landsogne ikke fik gadenavne og -numre før efter kommunalreformen i 1970. Men det er sådan set uden betydning, for den nutidige bruger vil formentlig gå ud fra den moderne adresse og søge ældre billeder af huset.

Men som sagt mener jeg, det er helt overflødigt at påføre den slags data manuelt. Styrelsen for dataforsyning og effektivisering har en stor database, som indeholder alle geografiske data for hele Danmark. Når man har koordinaterne vil man uden videre kunne hente alle oplysninger om stedet - både den moderne adresse og sådan noget som matrikelnummer og ejerlav.
Lars J. Helbo
Indlæg: 42
Tilmeldt: søn 10. feb 2019 19:27

Re: HUSK rettelse af stednavn ved omplacering !!!

Indlægaf Lars J. Helbo » tors 8. jul 2021 13:59

Jeg har et lille eksempel på, hvad der er muligt med denne database. På min egen hjemmeside har jeg et hjælpemiddel, som primært er tænkt for de tilfælde, hvor man søger ejerlav/matrikelnummer til en adresse eller omvendt: http://www.salldata.dk/matrikel/ Man vælger simpelthen et af de gamle amter eller en region øverst og så går man nedad, indtil man ender ved en bygning. Dermed har man også koordinaten og ud fra den er der link til diverse kort - også ti kortet med luftfotos.

Tilbage til "Særlige emner:"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst