Præcis placering af nåle

Ønsker du hjælp til at komme i gang, eller har du gode tips, du gerne vil dele med andre, kan du skrive her.
Luftfotosamlingen
Indlæg: 141
Tilmeldt: fre 19. jul 2013 12:54

Præcis placering af nåle

Indlægaf Luftfotosamlingen » man 15. aug 2016 14:12

Kære alle

En lille opfordring til både erfarne og nye brugere. :)

Når du placerer billeder, og markerer dem som korrekt placeret, så hver omhyggelig med at få billedet placeret på den bygning, det viser. Hvis der tale om et bypanorama, så placer det, så det viser den vinkel billedet er optaget fra, men tæt på den by, det viser. Hvis det er et gadepanorama, så placer det i den gade, det viser.

Dette vil lette søgningen for de mange, der ikke selv bidrager, men som blot går ind på Danmark set fra luften for at søge efter billeder af netop deres ejendom eller fra deres gade. Lige nu er det ikke noget stort problem, at de enkelte nåle er placeret et godt stykke fra den ejendom, de viser, men når først alle billeder er online, kan der være måske 10-20 optagelser af en enkelt ejendom – og så bliver det meget uoverskueligt, hvis de enkelte nåle ikke står helt korrekt.

Der er desværre en mindre forskydning mellem 1954-ortokortet og det moderne Googlekort, som betyder, at hvis man placerer et billede efter 1954-ortokortet, så står nålen ikke på bygningen, når der ikke er indlæst et ortokort. Forskydningen skyldes, at 1954-ortokortet ikke er præcist georefereret, men det er Googlekortet – så derfor: slå 1954-ortokoret fra, før du placerer en nål. ;)

Og så en sidste lille bøn. Når du nu alligevel er inde på et billede for at placere det, så ret også ”sted” - og selvfølgelig også gerne de andre informationer, som kan/bør rettes. Igen er det for at lette søgningen for de mange, der kun bruger Danmark set fra luften til at finde billeder på. Hvis man fx søger billeder fra Lyderslev på Stevns, er det meget forvirrende, at der på mange af billederne står Danmark, Sjælland, Store Heddinge under sted. Så ret gerne bynavnet til navnet på den by, billedet hører til. Hvis et billede ligefrem skal skifte landsdel eller ø for at komme på plads, så ret også landsdelen/øens navn. :)

Med venlig hilsen

Mette
peterrust
Indlæg: 75
Tilmeldt: lør 10. jan 2015 21:37
Kontakt:

Re: Præcis placering af nåle

Indlægaf peterrust » man 15. aug 2016 16:07

Hej
Godt indlæg Mette ;)
Jeg er enig med dig i placering af nålene, selvom jeg føler mig ret velbevandret på området, har jeg flere gange mødt en grøn nål hvor jeg må spørge mig selv en ekstra gang, "hvad peger denne nål egentlig på :?: " Især hvis der er en vej eller et vandløb eller en naboejendom imellem.
Angående Ortokort-1954 kan der også opstå et andet problem, i overlapningen/samlingen mellem enkeltbillederne findes der enkelte steder nogen forskydning, jeg har f.eks. flere gang set en vej forskudt en hel vejbredde, en anden gang er en ejendom simpelt hen forsvundet i en samling:o (ejendommen fandtes på Flyfoto-1945 og på alle nyere flyfoto).
Angående adresser, jeg har næsten altid KRAK med på sidelinjen, det gør det jo nemt at finde den korrekte adresse, de har jo også fået 1954 med :) .
Med venlig hilsen
Peter H. R. Jensen

Tilbage til "Tips og tricks:"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst