Portal ubrugelig i weekenden (og om natten)!

Ønsker du hjælp fra andre brugere til tekniske problemer eller spørgsmål, kan du skrive her.
Brugeravatar
Paven
Indlæg: 121
Tilmeldt: tirs 30. jul 2013 13:52

Portal ubrugelig i weekenden (og om natten)!

Indlægaf Paven » man 21. sep 2015 03:07

Hej alle og specielt rettet til dig Mette ;)

Disse nedbrud af billedservere (især i weekenden - vores aktivitet er jo dødsdømt i næsten 3 dage!) er efterhånden ved at gå os alle på. Kan du ikke få it-afdelingen til at indføre auto-reboot igen, som systemet gjorde tidligere? Se dit gamle indslag her:

29. okt. 2014
Kære alle

Hele sidste uge og igen i denne har jeg været i daglig kontakt med vores it-folk, og jeg lover jer, at de gør, hvad de kan for at afhjælpe problemerne med de mange nedbrud.

Efter åbningen af Midtjylland var problemet, at systemet ikke havde kraft nok til at håndtere de mange (nye) brugere og de deraf følgende mange søgninger. Men det problem blev afhjulpet, og det er ikke de mange brugere eller søgninger, der giver nedbrud nu.

Problemet nu er en ny (og hidtil ukendt) fejl i det bagvedliggende system. Vores it-folk arbejder på højtryk på at lokalisere fejlen, og de mener, at de vil have fundet en endelig løsning i løbet den kommende uge.

For at undgå lange nedbrud f.eks. over natten og i weekenderne har de nu sat systemet til automatisk genstart hver 3. time. Vi håber, at det kan løse de umiddelbare problemer indtil en varig løsning er fundet.

Med venlig hilsen
Mette



Lige en "bette" ting til mere, Mette. Det er utroligt generende for nat-arbejderen (mig :lol: ), at I laver backups (varer en god halv times tid!) både klokken 02, 03, 04 (og klokken 05?). Er det virkelig nødvendigt at gøre det 3-4 gange? Portalen er jo nærmest ubrugelig om natten! Gør det dog venligst som i "gamle dage" - én stor backup kl. 03!

Hilsen og på forhånd tak søde Mette ;)
Jens Peter
Luftfotosamlingen
Indlæg: 141
Tilmeldt: fre 19. jul 2013 12:54

Re: Portal ubrugelig i weekenden (og om natten)!

Indlægaf Luftfotosamlingen » man 21. sep 2015 09:56

Kære alle

De manglende billeder på Danmark set fra luften skyldes problemer med vores billedserver e-Rez. Billedserveren blev genstartet her til morgen, og billederne er nu tilbage. :)

Billedserveren kan kun genstartes manuelt, og ikke ved en automatisk tidsindstillet reboot, da der flere forskellige systemer, der er afhængige af billedserveren, og som derfor først skal lukkes ned, før den kan genstartes - og som i sagens natur selvfølgelig også alle skal genstartes efterfølgende. Hvis noget går galt i den manøvre, så SKAL der være nogen til stede, der kan løse problemerne. Ellers vil alle systemer ligge døde indtil mandag morgen.

Vi arbejder på at få en ny billedserver, men indtil det lykkes, må vi desværre leve med risikoen for den type nedbrud, vi har haft i weekenden.

Mht. back-up, så er det ikke det, der sløver systemet om natten. Hver back-up tager under et minut (ofte kun få sekunder), da det kun er ændringer siden sidst, der køres back-up på - d.v.s tilføjede geo-tags, tekst mm.

Vores it-folk oplyser, at overvågningssystemet ikke har vist, at systemet kører uacceptabelt langsomt om natten, og de kan derfor heller ikke med sikkerhed sige, hvad det skyldes. Men de mener, at det sandsynligvis hænger sammen med overbelastning på den forældede software på billedserveren.

Med venlig hilsen

Mette

Tilbage til "Tekniske spørgsmål:"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst