Et hjertesuk / ønske til KB

Ønsker du hjælp fra andre brugere til tekniske problemer eller spørgsmål, kan du skrive her.
Brugeravatar
andershl
Indlæg: 26
Tilmeldt: man 4. jul 2016 19:46

Et hjertesuk / ønske til KB

Indlægaf andershl » fre 13. mar 2020 15:24

Det ville være herligt, hvis KB fortalte studentermedhjælperne, at hvis en serie er bondegårde, så bør den ikke parkeres med røde nåle lige ovenpå den by, de refererer til. Læg dem ude på en mark, og hvis der er noget i protokolsiden, der indikerer retningen (alle fra Lars Tyndskids Mark), så prøv, om den eksisterer og læg dem deromkring i stedet. Men hvis det er byhuse, er det helt fint.

Når der er landet et par tusinde nye i f.eks. Brønderslev, kan det være svært at finde dem, der faktisk er fra selve byen og dermed lige til at placere. I sidste hug var der kun 2 - tror jeg, for flere fandt jeg ikke.

Men en multi-flytter ville godt nok også være skøn: Søg mindst 6 første tegn i filnavn, flyt alle røde nåle til position sådan-og-sådan. Vupti.

Så ville dem fra Hvilshøj Mark eller Øster Hjermitslev Enge straks være i området, og nemme at palcere i stedet for at finde, zoome, trække, en for en...
Carl
Indlæg: 7
Tilmeldt: man 11. feb 2019 21:55
Geografisk sted: Vesthimmerland

Re: Et hjertesuk / ønske til KB

Indlægaf Carl » søn 29. mar 2020 17:31

Ja, du har ret :lol:
Det må da være nogle studentermedhjælpere der kan placere serierne så vanvittigt nogle gange :-)
Brugeravatar
peterrust
Indlæg: 109
Tilmeldt: lør 10. jan 2015 21:37
Kontakt:

Re: Et hjertesuk / ønske til KB

Indlægaf peterrust » søn 29. mar 2020 21:37

Læs dette uddrag af Mettes indlæg af 4-2-2019.

Nyt fra DSFL
Indlægaf Luftfotosamlingen » man 4. feb 2019 12:28

Kære alle

Først og fremmest skal jeg beklage, at I ikke har fået nyheder fra Danmark set fra luften i mange måneder. Det skyldes, at vi har afventet en officiel udmelding fra projektet.

Det er ikke lykkedes Det Kgl. Bibliotek at få en fuld finansiering af digitalisering af luftfotos fra de resterende dele af Jylland. Hverken hos fonde, ministerier eller andre steder.

Midlerne til digitalisering af de serier, vi nu har lagt online, og de serier, som vil komme online i 2019, er fundet ved velvillighed fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, der har tilladt Det Kgl. Bibliotek at benytte de resterende midler fra digitalisering af Sjælland og Lolland-Falster. Det er ikke et stort beløb, og vi har derfor måttet foretage en række valg.

Vi har valgt at prioritere midler til selve digitaliseringen med det mål at få så mange af de ældste skråfotos online som overhovedet muligt. Konsekvensen er, at der er meget få midler til metadata. Georeferencerne på de enkelte serier bliver derfor ikke fundet manuelt af studentermedhjælpere (som de gjorde tidligere), men automatisk via et Google API.

Desværre har det vist sig, at rigtig mange serier bliver placeret meget langt fra, hvor de hører hjemme. Det er vi rigtig kede af. Vi har fuld forståelse for, at det er et hestearbejde at flytte serierne manuelt. Men alternativet er, at serierne ikke kommer online! Der er ikke midler til at finde seriernes startplacering manuelt, som vi gjorde tidligere.
Med venlig hilsen
Peter H. R. Jensen

Tilbage til "Tekniske spørgsmål:"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst