Der er i det seneste døgn kommet ca. 11.000 nye billeder online. Langt størstedelen er fra Lolland-Falster og Sjælland inkl. hovedstaden, men der er også kommet en lille rest billeder online fra Bornholm, Fyn, Kattegat og Midtjylland. Med andre ord: vi har publiceret ALT, hvad der kunne publiceres!

Der er også kommet en lille portion protokolsider online, og i den forbindelse har vi opdaget, at det ikke længere er muligt at flytte og gemme en ny position for protokolsider. Fejlen er meldt til vores it-folk, men pga. ferie og andre opgaver, kan der desværre gå en rum tid, før de får mulighed for at rette fejlen.
Mandag går vi i gang med en omfattende opgradering af vores bagvedliggende system. Det kommer ikke til at påvirke selve Danmark set fra luften, men det betyder, at vi ikke vil kunne publicere nye billeder igen før slutningen oktober eller begyndelsen af november. Når vi igen kan publicere, kan vi til gengæld love, at der vil komme masser af nye billeder online. Allerede nu har vi ca. 100.000 billeder klar, der kun venter på, at vi igen kan publicere.

Med venlig hilsen
Mette